{{cart.cartItems}}
Fandt {{ suggestionResult.MatchCount }} resultater

Brand univers

Få det maksimale ud af din køkkenmaskine

En køkkenmaskine skal gøre arbejdet for dig, mens du dækker bordet, leger med ungerne eller passer gryderne.

Med en køkkenmaskine er det kun fantasien, der sætter grænserne. En køkkenmaskine er nemlig en altmulig maskine, som kan mange flere ting end du lige går og tror.

Køkkenmaskinen har et stort udvalg af tilbehørsprodukter, som du nemt kan udvide med og dermed bruge den til endnu flere ting. Med en køkkenmaskine kan du hurtigt lave pasta, hakke din egen fars, presse din egen frugtjuice eller lave hjemmelavet is?

Piskeriset skal sidde rigtigt

For at sikre at piskeriset og dejen kommer rundt i hele skålen, kan det være smart at justere det. På enkelte køkkenmaskiner er der placeret en møtrik på toppen af piskeriset. Den kan enkelt løsnes med en skruenøgle og derefter justere det op eller ned.

For det bedste resultat bør piskeriset være så tæt bunden af skålen som muligt, uden at ramme eller røre den.

Er der behov for, at justere højden, så kan du benytte et almindeligt papirark til at se, om redskabet rammer bunden eller ikke. Papirarket skal kunne ligge imellem - dvs. samtidig ramme bunden og røre redskabet – uden at det bevæger sig

Spænd møtrikken når du har fundet den perfekte position -  og så kan du bare starte arbejdet.

Vidste du at de forskellige piskeris har forskellige funktioner?

 Fladt piskeris/k-spade

  • Brug den, når opskriften starter med smør og sukker. Bruger du for eksempel det almindelige piskeris til dette, kan der opstå revner i kagen.
  • Perfekt når du skal lave smørcreme til for eksempel muffins og kiks.
  • Det flade piskeris er også godt at bruge til kød- eller fiskefars.

Æltekrog/dejkrogen

  • Bruges til alt som har med dej at gøre.
  • Skal du røre i noget, som ikke skal knuses, eksempelvis nødder eller chokolade stykker, er dejkrogen også perfekt.

Piskeris

  • Bruges til at piske luft i og bruges specielt til retter, der starter med æg.
  • Skal du have stiftpisket æggehviden, så er piskeriset det bedste redskab at bruge.
  • Også perfekt til fromage, vaffeldej og andre tynde deje.

Uendelige madlavningsmuligheder 

 Med købet af spændende tilbehør er der ikke grænser for, hvad der kan laves i din køkkenmaskine:

  • Smoothies og super
  • Brød og kager
  • Legeringer og saucer
  • Maling af kød til fars
  • Pølser
  • Pasta
  • Is, cup-cakes, pandekager
  • Syltetøj
  • Babymad
  • Risotto og grød