Hvad skal du overveje ved en opvaskemaskine

Vi skal alle have både mad og drikke. Men gider man ikke at tage opvasken i hånden, så kan en opvaskemaskine hurtigt hjælpe dig, med rent service.
En god opvaskemaskine vasker imidlertid ikke bare rent. Den er også skånsom nok til at vaske tynde og sarte glas samt så lav i lyd, at man stadig kan have det i et åbent køkken/alrum.

Energiklasse

Uanset om du køber en opvaskemaskine for første gang eller skal have udskiftet din nuværende opvaskemaskine, så skal du overveje, hvor ofte du regner med at skulle vaske. Jo oftere den skal køre, jo vigtigere er det at du tænker over energiklassen. Ved en A+++ model, sparer du nemlig både på miljøet, strømmen og ikke mindst din pengepung. Selv med en højere købspris, kan det hurtig spares ind, hvis du køber en energivenlig opvaskemaskine.

Hvor mange skal der vaskes op efter?

Opvaskermaskiner fås i mange størrelser og med mange forskellige indretninger. Bor du alene, kan det måske betale sig med en mindre opvaskemaskine – måske endda en bordopvasmaskine. Hvorimod hvis i er en hel børnefamilie, så er antal kuverter helt afgørende. Her kan man i dag få helt op til 16 kuverter. Så hele familiens service kan vaskes på en gang – selv når der er gæster.

 

Har du åbent køkken?

Hvis du har et åbent køkken, så vil vi anbefale, at du er meget opmærksom på lydniveauet. Jo lavere dB, der er noteret, jo mere lydsvag er opvaskemaskinen. Forskellen på 46dB og 49dB er næsten det dobbelte lydniveau. Hvis du derimod, bare kan lukke døren til dit køkken, så behøver du ikke tænke yderligere over dette, da stort set alle opvaskemaskiner er på et lavt lydniveau (hvis man altså ikke lige skal sidde og spise romantisk middag samtidig eller se det nyeste afsnit af yndlingsserien.